1346

Her starter vores historie

Rungsted bliver nævnt for første gang i historiske kilder i 1346 med navnet ”Runæstigh”. Navnet kommer fra to gamle nordiske ord: runi, som betyder ”orne”, og sti, som betyder ”svinesti”. Senere blev navnet ændret flere gange, blandt andet til ”Rundsti” og ”Ronsted”, før det blev til Rungsted.

Rungsted har en lang historie, som går tilbage til middelalderen. Dengang var byen et lille fiskerleje, hvor mange levede af fiskeri. Den flade kyst og den lave strand gjorde det let at komme ud på havet og fange fisk og det udnyttede lokalbefolkningen.

I dag er Rungsted et hyggeligt område med en lystbådehavn, restauranter, caféer og butikker. Samtidig er naturen stadig en vigtig del af området.

1353-1412

En del af krongodset

Margrete den 1. blev født i 1353. Hun er kendt som den kvinde, der samlede Norden i slutningen af middelalderen. Hun var regent i Danmark, Norge og Sverige. Hun levede i en urolig tid med mange krige og kampe. Alligevel blev hun en stærk leder, som gjorde det, der skulle til, for at nå sine mål.

Som 10-årig blev hun gift med kong Haakon 6. af Norge af Norge og Sverige. Hun flyttede til fæstningen Akershus, som blev hendes hjem. Haakon var ikke en rig konge, og der var få penge og ressourcer. Da Margrete var 17 år, fik hun sin søn Oluf.

I perioden 1353–1412 var Rungsted en del af krongodset. Det betød, at området tilhørte kongen og blev styret af kongemagten. Jorden og landbruget i Rungsted var med til at skaffe indtægter til kronen. Efter middelalderen blev dele af krongodset solgt til private. Det var med til at danne grundlaget for Rungstedgaard, som senere blev en herregård og et vigtigt sted i området.

Margrete den 1. døde i 1412 ombord på et skib, sandsynligvis ramt af pest. Hun blev 60 år.

1730

Christian d. 6 & Sofia Magdelena

Da Christian 6. blev konge, satte han gang i flere store byggerier. Et af dem var Hirschholm Slot, et imponerende slot i barokstil. Slottet havde brug for landbrug til at forsyne hoffet med mad og varer. Her spillede Rungstedgaard en vigtig rolle som landbrugsejendom, der leverede forsyninger til slottet.

Hirschholm blev en af kongens og dronning Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbachs foretrukne sommerresidenser. I deres tid blev der også gjort meget for at forbedre området i Nordsjælland. Vejene blev bedre, og landbruget blev udviklet – blandt andet på Rungstedgaard.

Kongen ønskede også at skabe en by tæt på slottet. Derfor gav han i 1739 særlige rettigheder til en ny købstad, Hirschholm, nord for slottet. Det gjorde det mere attraktivt at bosætte sig der, blandt andet fordi man kunne få skattelettelser og billige grunde. Det lykkedes dog ikke at udvikle byen til en rigtig, velfungerende købstad.

1800

Fra skandale til genopbygning

I 1771 forlod det danske hof Hirschholm Slot for sidste gang. Kong Christian 7., dronning Caroline Mathilde og Johann Friedrich Struensee havde opholdt sig på slottet siden begyndelsen af sommeren. Opholdet skulle hjælpe kongen, som havde det svært psykisk, men det hjalp ikke. Han fik ofte voldsomme udbrud og opførte sig uroligt både inde på slottet og i haven.

Efter kun to måneder blev der gennemført et statskup mod Struensee. Han og dronningen havde haft en affære, og hun var gravid med hans barn. Skandalen rystede hoffet, og efterfølgende blev Hirschholm Slot forladt. Kun 27 år efter det stod færdigt, stoppede de kongelige besøg helt.

Der var flere grunde til, at slottet blev forladt. Skandalen var en stor belastning, og samtidig var bygningen skrøbelig og krævede meget vedligeholdelse.

Efter nogle år i forfald besluttede man at rive slottet ned. Det skete mellem 1810 og 1812. Mange af materialerne blev genbrugt til genopbygningen af Christiansborg Slot.

I midten af 1800-tallet blev Rungstedgaard opført som landbrugsejendom og blev en del af de større gårde i området.

1879

Karen Blixens familie flytter ind

I 1879 købte søskendeparret Wilhelm Dinesen og Alvide Dinesen Rungstedgaard. Wilhelm var far til Karen Blixen, som senere skulle blive en af Danmarks mest kendte forfattere. Samtidig købte de også de nærliggende ejendomme Rungstedlund - den tidligere Rungsted Kro - og Folehavegaard.

De to søskende fordelte stederne imellem sig. Wilhelm flyttede ind på Rungstedlund, mens Alvide fik Rungstedgaard. Samme år blev den nuværende hovedbygning opført. Med købet og byggeriet begyndte en ny tid, hvor familien satte sit tydelige præg på området.

Nogle år senere ændrede livet sig igen. Alvide blev gift med Johan Dinesen og flyttede til Kragerup. Rungstedgaard stod herefter i perioder uden fast beboelse. Der blev en overgang drevet pensionat i huset, men ellers stod bygningen stille, og man kunne tydeligt se, at den ikke længere blev passet som før.

I samme periode blev Jens Kraft Dinesen gift med Alice la Cour. Men livet tog en trist drejning, da han døde allerede i 1916. Efter hans død gik Kragerup videre til hans bror, mens Laura Dinesen overtog Rungstedgaard.

1917

Et nyt Rungstedgaard rejser sig

Laura Dinesen mente ikke, at det kunne betale sig at sætte de gamle bygninger i stand. Derfor besluttede hun, at Rungstedgaard skulle rives ned. Hun gav opgaven til arkitekten Jens Ingwersen.

Det nye hus blev opført som en villa inspireret af Kragerup Gods. Også haven blev anlagt efter samme forbillede. Især haven vest for hovedbygningen, med lave buksbomhække og rosenbede, var en tro kopi. De mange kongebilleder fra den gamle hovedbygning fik også en plads i det nye hus. I dag hænger de i trapperummet, Hallen - som blev det nye indgangsrum.

Da byggeriet stod færdigt, flyttede Laura ind. Hun var i midten af trediverne – en smuk og statelig kvinde, kendt for sin venlige måde at være på. Hun indrettede hjemmet med sine egne møbler og personlige ting.

Rungstedgaard blev hurtigt et levende sted. Laura holdt mange middage og fester og var god til at holde kontakten med venner og familie. Hun havde et nært forhold til sin søsters to sønner. Derfor inviterede hun en af tidens populære malere, Peter Hougaard, til at male den ældste, Axel.

Opholdet på Rungstedgaard blev skelsættende. Peter var gift, men kom ofte på gården. Året efter blev han skilt og giftede sig med Laura.

Laura elskede blomster, og de fyldte meget i hjemmet både til hverdag og til fest. Hun var også glad for musik, og derfor kan man stadig se musikinstrumenter i loftet i trapperummet.

Laura døde i 1933, 51 år gammel. Peter Hougaard døde i 1956.

1953

Frans Hougaard overtager

Efter Peter Hougaards død i 1956 blev godset overtaget af hans sønner, Poul Hougaard og Frans Hougaard, som delte det mellem sig.

Frans, der var læge, overtog Rungstedgaard med parken og de omkringliggende arealer. Men med årene blev økonomien dårligere. Han måtte lukke dele af driften, blandt andet frugthaven og drivhusene, og flere ansatte blev afskediget. Til sidst stod han selv for arbejdet blandt andet med at klippe hækkene. Huset stod det meste af tiden tomt, men med alle sine møbler og ejendele intakt. Frans opholdt sig kun på Rungstedgaard i korte perioder, et par uger om året, og ellers kun ved enkelte besøg med overnatning. Stemningen på stedet blev efterhånden tung. De få ansatte, der var tilbage, kunne mærke, at tiden var ved at rinde ud. Frans ventede blot på den rette mulighed for at sælge.

1966

Forsikringsbranchens nye hjem

Efter Peter Hougaards død og hans søn Frans Hougaards dalende interesse for Rungstedgaard opstod der stor usikkerhed om stedets fremtid. Frans havde svært ved at skille sig af med hovedbygningen og parken som én samlet ejendom, og der var mange overvejelser om, hvad der skulle ske.

På samme tid holdt Forsikringshøjskolen til i lejede lokaler ved Halmtorvet i København. Eleverne måtte ofte bo på hoteller og pensionater i området, hvilket ikke var en særlig god løsning.Formanden for Assurandørsocietetet, Poul Vissing, så en mulighed. Han ønskede at flytte højskolen til Rungstedgaard, både for at skabe bedre rammer for undervisningen og for at bevare stedet samlet. Derfor gik han i gang med at forhandle med højskolens bestyrelse og skaffede samtidig økonomisk opbakning fra flere forsikringsselskaber.

Planen lykkedes. I 1965 blev Aktieselskabet Rungstedgaard oprettet med Poul Vissing som formand. Kort efter begyndte arbejdet med at bygge undervisningslokaler og elevværelser, og i 1969 kunne Forsikringshøjskolen flytte ind.Med flytningen fik Rungstedgaard et nyt liv. Stedet gik fra at være en privat bolig til at blive et center for uddannelse og senere også konferencer.

1976

Rungstedgaard på skærmen

Rungstedgaard har dannet kulisse for den danske dramafilm Strømer fra 1976. Filmen er instrueret af Anders Refn, som også var med til at skrive manuskriptet.
Filmen handler om kriminalassistent Karl Jørgensen, der efter et psykisk sammenbrud bliver flyttet til bedrageriafdelingen. Her finder han en gammel svindelsag, som tidligere er blevet lukket. Da han begynder at undersøge sagen, viser det sig, at den trækker tråde helt op til samfundets top og også rammer ham selv personligt. Karl bliver mere og mere opslugt af arbejdet og glemmer sine egne problemer, samtidig med at han skaber uro omkring sig.

1968

Bamses hus flytter ind

Rungstedgaard dannede i en årrække kulisse for det kendte børneprogram Bamses Billedbog. Oprindeligt lå Bamses Hus i Gyngemosen ved TV-Byen i Søborg.

I1986 blev huset flyttet til skoven ved Rungstedgaard. Her kunne optagelserne foregå mere roligt. Samtidig undgik man, at børn så, hvordan Bamse tog sit hoved af mellem optagelserne noget som mange havde svært ved at forstå. Ved Rungstedgaard optog Danmarks Radio en række scener i det naturskønne område. Især skoven og den lille sø tæt på ejendommen dannede rammen om programmet.

I foråret 1999 blev huset flyttet igen - denne gang til Metalskoven i Jørlunde. Her står det stadig i dag.

2005

Rungstedgaard finder sin egen vej

I 2005 fik Rungstedgaard en ny retning. Målet var at udvikle stedet til et moderne konferencecenter med fokus på erhvervslivet. Det betød, at man begyndte at tiltrække flere virksomheder og skabe bedre rammer for møder og større konferencer. Samtidig kom der øget fokus på både arkitektur og bæredygtighed. Denne udvikling førte senere til opførelsen af Park-bygningen, som blev en vigtig del af udvidelsen af Rungstedgaard.

2009:

Parkbygningen skyder op

I 2009 blev Rungstedgaard udvidet med en ny hotelfløj midt i skoven - Park-bygningen. Tanken var at give gæsterne en særlig oplevelse tæt på naturen. Bygningen er opført på pæle, så skovbunden kan leve videre under den. Det betyder, at naturen er bevaret, samtidig med at gæsterne kan bo midt i skoven og stadig være tæt på Rungstedgaards faciliteter.

I 2017 modtog Rungstedgaard en arkitektonisk pris for sit parkanlæg. Prisen blev givet af Selskabet for Dansk Havekunst. Den blev tildelt for den fine sammenhæng mellem bygninger og landskab samt for arbejdet med at bevare og udvikle det historiske parkområde.

2022

Danmarks største skulpturpark

Den 16. juni 2022 åbnede Rungstedgaard en ny skulpturpark. Parken blev skabt i samarbejde med Galleri5000 og rummer omkring 40 skulpturer. Ved hver skulptur står et skilt med en QR-kode. Når man scanner koden, kan man læse mere om værket og tankerne bag. Skulpturparken er med til at give området et ekstra lag og gør en tur i naturen til en særlig kulturel oplevelse.